Beschreibung
Møgelhøj bronzealdergravhøje ved Sem
De to smukke gravhøje på højdedraget nord for Sem ligger ca. 44 m. over havet. Herfra er en smuk udsigt over det omliggende, bølgede agerland. Vest for asfaltvejen ligger den store Møgelhøj som måler 57 m. i diameter og er mere end 10 m. høj.
På modsatte side af vejen ligger en unavngiven - og i forhold til Møgelhøj langt mindre men stadig anseelig - gravhøj, hvor højsiderne om sommeren dækkes af en tæt bevoksning af blåbær.
Når man fra lågen ud til vejen følger stien frem til Møgelhøj fornemmes højenes størrelse tydeligt. Der er kun få af sådanne storhøje tilbage i det danske landskab. Udover en stor arbejdsindsats medgik der også enorme mængder græstørv til opbygningen af sådanne høje.
På vejen op ad højens østside passeres fredningsstenen i bornholmsk granit med dens indhuggede kongekrone og ”FM”-mærke for ”Fredet Mindesmærke”.
På højens top ses også et nedstøbt geodætisk målepunkt - et såkaldt fikspunkt - hvortil opmålinger i landskabet og fra moderne luftfotografi kan relateres.
Ingen af de to gravhøje har været undersøgt, men ud fra højenes placering og størrelse må de henføres til enten ældre bronzealder eller vikingetiden.
Møgelhøj har i gammel tid været udsat for omfattende rovgravninger, som vi ingen oplysninger har om. Når man kommer op på toppen ses det tydeligt, at højens kerne er næsten helt udhulet og gennembrudt mod nordvest. Store jordmængder fra højen ligger udkastet på og udenfor den oprindelige højfod mod nordvest og slører derved den oprindelige højkontour.
Oprindeligt lå der også en tredje høj omkring 75 m sydøst for de to bevarede høje. På generalstabskortet fra forrige århundrede er den afsat med højsignatur. I 1892 var den stadig over 3 m. høj, men den blev siden hen - som de fleste andre fortidsminder - overpløjet i forbindelse med landbrugets udvidelse og mekanisering i løbet af 1900-tallet. I 1983 blev højtomten udgravet af Kulturhistorisk Museum i Randers.
Den fremstod da stadig i marken som en ca. 18 m. stor forhøjning på op til 1 m højde, og til trods for det temmelig ”nedhøvlede” udseende gav udgravningen uventede gode resultater.
Det viste sig, at højen var opbygget af ikke mindre end 3 forskellige høje som gennem tiden var anlagt ovenpå hinanden. Nederst i undergrunden og tilhørende en høj på kun 7 m. i diameter lå en kistegrav i en udhulet træstamme med et skelet fra slutningen af bondestenalderen - den såkaldte dolktid (2.400 - 1.700 f. Kr.). Herover var i samme periode tilføjet en høj på 9 m med en såkaldt stendyngegrav, og endeligt blev der i slutningen af dolktiden eller i begyndelsen af den efterfølgende bronzealder bygget en høj på 18 m. i diameter som ligeledes rummede en stendyngegrav.
Andre udgravninger sydvest for Møgelhøj har afsløret en boplads med husrester fra ældre romersk jernalder, så tilsammen har områdets fortidsminder en meget stor tidsdybde.
Zugang
- Fra Sem by - overfor kirken - følges Grovevej ca. 0,9 km mod nordøst mod Edderup.
- Højene ligger ret ud til vejen.
- Parker i vejsiden og følg den afmærkede trampesti til højen vest for vejen.
Faciliteter
- Informationsskilt ud til vejen ved start af stien til den vestlige gravhøj.
- Afstand til fortidsmindet: 25 m.
Særlige forhold
- Adgang kun tilladt indenfor hegningen omkring højene.
- Området afgræsses lejlighedsvist med dyr.
- Respekter hegn og luk låger.
- Hund skal føres i snor og har kun adgang når der ikke er dyr på området.
Wegbeschreibung
Verwandte Literatur
Guide til Danske fortidsminder
Carsten Henrik Bang
Fortidsminder i Danmark
Hennning Dehn-Nielsen
Mariageregnens arkæologiske minder
Karen Marie Christensen
Vejviser til Danmarks Oldtid
Ingrid Falktoft Andersen
Danmarkshistorien bind 3-4, Bronzealderen
-
Danmarks Oldtid. Bronzealderen
Johannes Brøndsted
Luftbild
Denken Sie beim Besuch daran
- Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
- Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
- Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
- Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
- Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren
Verwaltung
- Eigentumsverhältnisse
- In Privatbesitz
- Erstellt
- 2020
- Zuletzt bearbeitet
- 12-2020
- Kontrolle und Beschädigungen
- Die dänische Kulturerbe-Behörde
- Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
- Mariagerfjord Kommune
- Schutznr.
- 1714-89
- Standortnr.
- 140708-18
Denkmal per GPS finden
- GPS:
-
Längengrad: 10.103259Breitengrad: 56.634943
- UTM-System:
- E 567674 N 6277295