Beschreibung
Hulveje ved og omkring Skeldalen på ruten øst om Bølling Sø.
I Skeldalen, nogenlunde midt på østsiden af Bølling Sø, har Silkeborg Kommune etableret en fin shelterplads, som er et rigtigt godt udgangspunkt for at opleve fortidens hulveje på den gamle høj- eller hærvejsrute øst om Bølling Sø, som tidligere lå som en spærrende og udfordrende forhindring for nord-syd gående færdsel. Hærvejs-vandreruten passerer lige gennem shelterpladsen ved Stendal og fortsætter vestover til kanten af Bølling Sø, hvor den videre mod nord forenes med den afmærkede sti rundt om Bølling Sø.
Fra Harbovad i syd ved passagen af Funder Å, over Tollund Mose og Bjeldskovdal til Stendal og videre nordpå over Stokkjelds Dal til Stenholt Krat i nordenden af Bølling Sø, markerer mange endnu bevarede gravhøje den gamle færdselsrute øst om søen, hvor mennesker har færdes gennem årtusinder.
Østsden af Bølling Sø præges af mange større og mindre sidedale - små erosionsdale skabt af smeltevandet under afsmeltningen af isen i sidste istid og sidenhen "poleret" af vand og vind. Dale som lå på tværs af færdselsretningen og derfor møjsommeligt måtte passeres. Færdsel gennem århundreder sled sig på disse steder dybt ned i landskabet og efterlod de hulvejsspor, vi i dag kan opleve.
De flotte vejspor øst om Bølling Sø blev sikkert benyttet gennem næsten 4.000 år - helt tilbage til bronzealderens begyndelse omkring 1.700 f.Kr. (og måske før?) og flankeres af de mange gravhøje fra samme tid. Omkring Stokkjelds Dal ligger 7 af 17 kendte gravhøje og ved Elling-banen - kun ca. 500 m. syd for shelterpladsen ligger 11 synlige af 30 kendte gravhøje. Billedet suppleres med 4 lavtliggende gravhøje ved foden af den sydlige dalside ca. 250 m. mod vest fra shelterpladsen ad Hærvejsruten. Flere af højene er ret lave og indikerer en datering til Enkeltgravskulturen, som tilhører den sene bondestenalder - så på turen ved Bølling Sø står du virkeligt i et landskab med stor tidsdybde.
Gravhøjene viser for det første,, at der har opholdt sig mennesker i området, men de har også den afledte funktion, at vise vej for datidens vejfarende over de dengang øde og ganske åbne vejstrækninger. Højene ledte mod de sikre overgangssteder i dalene, som i oldtiden sikkert var langt mere vandrige og sumpede end nutidens kultiverede og drænede landskab.
Læs mere om hulvejssporene på informationstavlerne på stedet, som du også kan se HER
Zugang
- Hulvejssporene omkring Skeldal opleves bedst på en tur til fods ad den afmærkede sti rundt om den nu genskabte Bølling Sø.
- Informationsfolderen (LINK) anviser parkeringspladser flere steder rundt om søen.
Faciliteter
- Informationsskilt ved Skeldal shelterplads og adskillige andre steder på ruten og ved parkeringspladser.
Særlige forhold
- Parker hensynsfuldt og husk at evt. hund altid skal føres i snor.
- Iagtag branfaren - Åben ild må kun finde sted på anlagte bålsteder ved shelterpladserne.
Wegbeschreibung
Luftbild
Denken Sie beim Besuch daran
- Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
- Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
- Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
- Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
- Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren
Verwaltung
- Eigentumsverhältnisse
- In Privatbesitz
- Erstellt
- 2023
- Zuletzt bearbeitet
- 01-2023
- Kontrolle und Beschädigungen
- Dänische Behörde für Kultur und Schlösser
- Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
- Kommune Silkeborg
- Schutznr.
- 2409-107
- Standortnr.
- 130305-221
Denkmal per GPS finden
- GPS:
-
Längengrad: 9.403299Breitengrad: 56.177680
- UTM-System:
- E 525037 N 6225928
Vidste du...
I bronzealderen ofrede man dyrebare genstande i moser og søer som gaver til guderne, en tradition der varede i over 1.000 år.
Bronzealder