Lushage Skanser

Lushage Skanser

3017-54 | Neuere Zeiten | Schanze Schanze | 11 Aufrufe | Guide

Beschreibung

Ved ”Lushage” - det sydøstligste hjørne af Samsø - ligger 5 lave jordskanser fra Englandskrigen 1807-14 og en række store gravhøje fra bronzealderen i et flot kystlandskab.

De 5 skanser ved Lushage stammer fra Englandskrigen 1807-14.
De 5 skanser ved Lushage stammer fra Englandskrigen 1807-14.

Det omfattende skansebyggeri som fandt sted langs de danske kyster, har baggrund i englændernes bombardement af København i 1807, hvorunder den danske flåde blev overmandet og derfor ikke kunne forsvare de danske kyster. I 1813 var der således opført 214 skanser og tungt bevæbnede batterier, hvoraf 22 ligger indenfor grænserne af det gamle Århus amt.

De krumme jordskanser forhindrede fjendtlig landgang, og gav ly under evt. angreb.
De krumme jordskanser forhindrede fjendtlig landgang, og gav ly under evt. angreb.

Til erstatning for den tabte flåde blev der hurtigt opbygget en flåde af små kanonbåde og joller, som blev udstationeret rundt om i landet. De små robåde var langt mere mobile end datidens store sejlbåde, og kunne i kraft af deres lette manøvrering både sejle på lavt vand og hurtigt overraske fjendtlige skibe.

De lave og krumme jordvolde ved Lushage indgik i den kraftige befæstning, som allerede fra 1801 påbegyndtes af Samsø under ledelse af general Nicolai Tidemann. Langør havn i Stavns Fjord var fra 1809 hjemsted for 4 kanonbåde og 8 kanonjoller, og til beskyttelse heraf opførtes store kanonbefæstede skanseanlæg på det udenfor liggende fastland ved Lilleøre samt på Besser Rev og Kyholm.

Kanonbådene var små men effektive, og herfra kom det ofte til nærkamp med den engelske flåde. (Maleri Chr. Mølsted)
Kanonbådene var små men effektive, og herfra kom det ofte til nærkamp med den engelske flåde. (Maleri Chr. Mølsted)

Kystskanserne ved Lushage havde til formål at beskytte de lavtliggende kystområder mod fjendtlig landgang, og kunne samtidig fungere som tilflugtssted for soldaterne under fjendtligt bombardement. Det relativt dybe vand ind til Samsøs sydkyst gjorde stedet udsat for fjendtlig landgang. Mellem skanserne afpatruljerede den civile kystmilits området, og takket være denne afværgede man en fjendtlig svensk landgang, efter at Sverige fra 1808 også var gået ind i krigen.

Når man i dag besøger stedet, ses den første skanse umiddelbart til højre for skovvejens udmunding på stranden. Den næste ligger lige øst for parkeringspladsen på stranden, og langs stranden frem til fyret på Lushage ses yderligere 3 skanser.

Zugang

  • Følg offentlig vej til Brattingsborg Gods på sydenden af Samsø.
  • Fortsæt ad vejen til Ørnslund Skovfogedbolig i skovkanten sydøst for godset.
  • Herfra drejes til højre / sydover ind i skoven.
  • Følg skovvejen ca. 2 km mod syd gennem skoven til kysten vest for Lushage.
  • Kør langsomt og tag hensyn til vildtet i skoven.
  • Parker på afmærket plads ved kysten og fortsæt til fods til fyret ved Lushage.
  • Skanserne ligger som lave jordvolde ud til kysten.
    Fortsæt evt. til fods 2 km. op ad østkysten til den smukke stendysse ”Knøsen” ret ud til havet.

Faciliteter

  • Informationsskilt ved kystskanserne.
  • Afstand til fortidsminde: 150 m.

Særlige forhold

  • Der er ikke adgang til gravhøjene på marken ud til Lushage.
  • Vis hensyn til naturen.
  • Kast ikke affald
  • Brug ikke åben ild.

Wegbeschreibung

Google Maps

Luftbild

Orthofoto © Styrelsen for Dataforsyning

Denken Sie beim Besuch daran

  • Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
  • Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
  • Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
  • Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
  • Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren

Verwaltung

Eigentumsverhältnisse
In Privatbesitz
Erstellt
2021
Zuletzt bearbeitet
02-2021
Kontrolle und Beschädigungen
Die dänische Kulturerbe-Behörde
Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
Kommune Samsø
Schutznr.
3017-54
Standortnr.
030505-128

Denkmal per GPS finden

GPS:
Längengrad: 10.614370
Breitengrad: 55.765188
UTM-System:
E 601239 N 6181136

Vidste du...

I bronzealderen ofrede man dyrebare genstande i moser og søer som gaver til guderne, en tradition der varede i over 1.000 år.

Bronzealder