Pedersborg Rundkirkeruin

Pedersborg Rundkirkeruin

3523-14 | Mittelalter | Kirche/Kloster Kirche/Kloster | 27 Aufrufe | Guide

Beschreibung

Peder Thorstensøns middelalderlige rundkirke

Pedersborg Kirke ved nordenden af Pedersborg Sø ved Sorø ligger atypisk men meget smukt på toppen af en ca. 15 meter høj, naturlig bakke. Stedet er fyldt med historie fra både middelalder og oldtid - og et besøg og en tur ad de veletablerede stier langs volden og Pedersborg Sø byder på en fin natur- og kulturoplevelse. Se også Pedersborg Voldsted.

På kirkegården nord for den nuværende romanske kirke fra 1300-tallet ses et halvbueformet murværk i kvadresten, som er resterne fra en tidligere rundkirke udgravet af Nationalmuseet i 1957.
Rundkirken var en del af en stor privatborg, som Peder Thorstensøn opførte på bakken i begyndelsen af 1100-tallet. Peder Thorstensøn var svigersøn til Skjalm Hvide (se Fjenneslev Kirke) og rundkirken indgik i et borgbyggeri som afgravede store dele af den naturlige bakke.

Terasseformede afgravninger ses stadig tydeligt i bakkens kanter - særligt mod sydvest. Borgen var en typisk stormandgård anlagt på toppen af bakken og kirken lå en smule lavere mod nord. Kirken har sikkert været meget lig den nærliggende rundkirke i Bjernede kun 4,5 km længere mod øst, som er Sjællands eneste bevarede rundkirke - Absolut også er et besøg værd!

Ved tårnet af nutidens kirke står en granitsøjle som er sammensat af granitkvadre fundet på området. Rundkirken formodes at have haft fire store granitsøjler og opført i to etager samt stået i forbindelse med en hovedbygning og en ca. 25 meter lang kampestensmur på bakkens top. Herved kunne kirken også fungere som tilflugststed og fæstningstårn i ufredstider.

Arkæologiske undersøgelser har vist, at der sidst i 1100-tallet skete en modernisering af borganlægget. Da blev en ca. 40 x 10 meter stor bolig i teglsten opført på den flade "Præsteeng" vest for kirken og en række driftbygninger til den nye avlsgård blev opført på et afrettet areal sydøst for bakken.

Kirken og Peders Thorstensøn´s borg fungerede kun i kort. I 1205 overtog Sorø kloster stedet. Privatborgens forvarsværker blev da nedbrudt og bygningerne fik herefter rolle som ladegård for klostret. Nutidens kirke blev i 1300-tallet også for en stor del opført af genbrugte sten fra den gamle borg, men blandet med de store brændte teglsten "Munkesten", som Cisterciensermunkene" med teglbrændingskunsten introducerede i Danmark.

Zugang

  • Følg Holbækvej nord ud af Sorø.
  • Ud for Tuelsø og Pedersborg Sø omkring Holbækvej nr. 124 drejes til venstre ad Kirkevænget til Pedersborg Kirke.
  • Parker på p-pladsen vest for kirken på Kirkevænget 4, 4180 Sorø.

Faciliteter

  • Informationstavler ved rundkirkeruinen nord for kirken samt for enderne af borgvolden ved præstegården og ved Pedersborg Sø / Præsteengen.
  • ca. 150 meter til fods fra parkeringspladsen ved kirken

Særlige forhold

  • Hunde skal altid føres i snor på området.
  • Trapper på borgvoldens sider er ikke egnet for gangbesværede.

Wegbeschreibung

Google Maps

Luftbild

Orthofoto © Styrelsen for Dataforsyning

Denken Sie beim Besuch daran

  • Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
  • Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
  • Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
  • Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
  • Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren

Verwaltung

Eigentumsverhältnisse
Staatliches Eigentum, Ministerium für kirchliche Angelegenheiten
Erstellt
2021
Zuletzt bearbeitet
02-2021
Kontrolle und Beschädigungen
-
Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
Kommune Sorø
Schutznr.
3523-14
Standortnr.
040109-24

Denkmal per GPS finden

GPS:
Längengrad: 11.556036
Breitengrad: 55.451851
UTM-System:
E 661638 N 6148071

Vidste du...

Runestenen fra Jelling er det eneste fortidsminde, der er afbildet på danske pas.

Runesten