Befestigung
Beschreibung
De fleste danske voldsteder stammer fra 12-1300-tallet, hvor de ud fra forsvarshensyn blev strategisk anlagt i landskabet. Det er ikke tilfældet med det relativt unge Hagsholm Voldsted fra 1500-tallet, som mere har karakter af en almindelig bolig på et symbolsk voldsted.
Voldstedet ligger på ingen måde uindtageligt i terrænet, og kanonens fremkomst havd desuden gjort, at borge med murværker og voldgrav ikke længere gav nogen særlig beskyttelse.
Hagsholm Voldsted stod færdig i 1594, og blev ifølge skriftlige kilder opført af rigsråd Manderup Parsberg, som havde haft stedet siden 1583.
Bygningerne stod på en næsten kvadratiske 60 x 60 m store banke, som til alle sider er omgivet af en op til 24 m bred voldgrav, som sikkert var vandfyldt i al fald i dele af året. Indersiden af voldgraven er stensat med opstablede kampesten, og mod nord fører en adgangsdæmning over voldgraven. Oprindeligt har der måske været en træbro over voldgraven.
Voldbanken hæver sig ikke nævneværdigt over det omliggende terræn, og yder således ingen beskyttelse, hvorfor stedets opbygning som voldsted mere må mere tilskrives tradition og status frem for forsvar.
På voldbanken stod en firefløjet bygning, hvorfra de nu tilvoksede fundamentrester stadig ses. I sydvesthjørnet stod et tårn, og samme sted var der et trappetårn mod gårdspladsen som bygningerne omsluttede.
I østenden af nordfløjen - lige indenfor portåbningen mod nord - har der ligget en teglopbygget kælder. Skriftlige kilder fra synsforretninger i slutningen af 1600-tallet fortæller, at kapellet lå i nordfløjen, fruerstuen mod øst, riddersalen mod vest og diverse administrations-, lager- og forrådsrum i sydfløjen. Det må formodes at den tilhørende ladegård har ligget et sted nord for voldstedet.
Manderup Parsberg satte sig ikke blot spor ved at bygge Hagsholm. Han skænkede også en ny altertavle, prædikestol og stolegavle til Houlbjerg kirke, som alle sammen prydes med hans våbenskjold.
Bygningerne på Hagsholm voldsted stod i lidt over 150 år.
I 1682 blev stedet solgt til Frijsenborg, og i 1765 blev bygningerne nedrevet og gårdens jordtilliggender fordelt på 6 fæstegårde.
Jorden kom dog tilbage til Hagsholm, da den nye gård blev opført i 1890 ca. 500 m sydøst for det gamle voldsted.
Zugang
- Fra vej 46: Randers-Silkeborg, ca. 2 km vest for Houlbjerg, drejes ad Enslevvej imod Hagsholm.
- Ved T-krydset med Haxholmvej efter knap 1 km kørsel ligger voldstedet let synligt syd for Haxholmvej.
- Parker i vejsiden.
Faciliteter
- Informationsskilt udenfor voldgraven ved adgangsdæmning.
- Afstand til fortidsminde: 25 m.
Særlige forhold
- Området afgræsses med får.
- Respekter dyr og hegning.
- Luk låger.
- Hunde ingen adgang.
Wegbeschreibung
Verwandte Literatur
Borge i Danmark
Rikke Agnete Olsen
Guide til Danske fortidsminder
Carsten Henrik Bang
Fortidsminder i Danmark
Hennning Dehn-Nielsen
Middelalderen i Danmark
Nils-Knud Liebgott
Borg og vold
Jan Kock
Natur og Kulturguide til Århus Amt
Poul Henning Jensen
Danmarkshistorien bind 9-11, Middelalderen
-
Danske voldsteder: fra oldtid og middelalder
Vilhelm La Cour
Voldsteder i Danmark - en vejviser
Rikke Agnete Olsen m.fl.
Luftbild
Denken Sie beim Besuch daran
- Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
- Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
- Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
- Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
- Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren
Verwaltung
- Eigentumsverhältnisse
- In Privatbesitz
- Erstellt
- 2021
- Zuletzt bearbeitet
- 02-2021
- Kontrolle und Beschädigungen
- Die dänische Kulturerbe-Behörde
- Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
- Gemeinde Favrskov
- Schutznr.
- 2212-63
- Standortnr.
- 130506-64
Denkmal per GPS finden
- GPS:
-
Längengrad: 9.845349Breitengrad: 56.327733
- UTM-System:
- E 552251 N 6242834
Vidste du...
Danefæloven betyder, at alle fund af guld, sølv og sjældne oldsager fra før 1536 tilhører staten, men finderen får en dusør.
Fredning & Lovgivning