Dolmen
Beschreibung
I det bølgede Mols-landskab, på nordsiden af vejen mellem Torup og Strands, ligger en af de mange velbevarede storstensgrave som findes på Djursland. Den er ikke udgravet, og der kendes ingen fund fra den, så afgravningen, som har frilagt det smukke dyssekammer fra den forseglende gravhøj der oprindeligt omgav kammeret, er sikkert sket for mange år siden.
En afmærket trampesti leder fra asfaltvejen frem til højen, hvorfra der er en smuk udsigt over det omgivende landskab og hav. Dyssekammeret er af den sene, såkaldte polygonale - dvs. mangekantede - type, som er den yngste dyssetype blandt bondestenalderens mange gravformer.
Mod øst markerer et mellemrum mellem to af dyssens 5 bæresten gangåbningen til den ligeledes stensatte kammergang, hvoraf 4 bæresten stadig står på deres oprindelige plads.
Dækstenen over gangen mangler, men på gravkammeret ligger den stadig. På toppen af dækstenen ses omkring 5 små cirkelrunde fordybninger. Det er kultiske skåltegn (5) som sædvanligvis er blevet tilføjet i bronzealderen.
Man kan sagtens kravle ind i gravkammeret, og kommer der en regnbyge er der fint læ herinde. Mellemrummene mellem både gangens og gravkammerets bæresten har oprindeligt været helt lukket med flade opmurede stenfliser i en såkaldt ”tørmur”. Herved blev gravkammeret fuldstændigt forseglet, og man undgik at jord skred ind i kammeret.
Uden tørmuren og den omgivende høj får man til gengæld i dag en fin fornemmelse af, hvorledes den 8-10 tons tunge dæksten balancere på kammerets bæresten. Det er ikke underligt, at man tidligere troede, at kun kæmper med overnaturlige kræfter kunne bygge sådanne monumenter, og at der gennem tiden opstod mange sagn og fortællinger om gravhøjenes og dyssernes beboere.
En ting adskiller dog ”Stenhus-dyssen” fra de fleste andre. Dyssekammeret står nærmest på højen, hvorimod de fleste andre er anlagt på mere eller mindre flad mark, hvorover den omsluttende høj blev bygget.
Hvis man flugter den nuværende profil af jordhøjen ind over dyssekammeret, vil det ikke dække kammeret helt, så måske har i al fald en del af dækstenen også været synlig allerede da Tragtbægerkulturens første bønder opførte den i bondestenalderen for lidt over 5.000 år siden.
Zugang
- I Rønde by drejes ad Kaløvej mod Ebeltoft. Efter Nappedam lystbådehavn drejes til højre ad Havhusevej mod Vrinners / Knebel.
- Fortsæt gennem Knebel til ca. 2 km syd for byen, hvor der drejes mod Torup og Strands.
- Dyssen ligger på marken nord for vejen ca. 1 km udenfor Torup.
- Parker i vejsiden og følg den afmærkede trampesti i markskellet ved fortidsmindeskiltet frem til dyssen.
Faciliteter
- Informationsskilt for enden af trampestien ved foden af dyssen.
- Afstand til fortidsminde: ca. 80 m.
Særlige forhold
- Respekter evt. hegning og markafgrøder.
Wegbeschreibung
Verwandte Literatur
348 oldtidsminder i Jylland
Henning Dehn-Nielsen
Guide til Danske fortidsminder
Carsten Henrik Bang
Fortidsminder i Danmark
Hennning Dehn-Nielsen
Vejviser til Danmarks Oldtid
Ingrid Falktoft Andersen
Danmarkshistorien bind 1-2, Stenalderen
-
Poskær Stenhus - Myter og virkelighed
Palle Eriksen
På tur i Djurslands fortid
Karsten Kristiansen
Danmarks Oldtid, Stenalderen
Johannes Brøndsted
Stendysser - Arkitektur og funktion
Palle Eriksen & Niels H. Andersen
Luftbild
Denken Sie beim Besuch daran
- Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
- Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
- Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
- Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
- Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren
Verwaltung
- Eigentumsverhältnisse
- In Privatbesitz
- Erstellt
- 2020
- Zuletzt bearbeitet
- 02-2023
- Kontrolle und Beschädigungen
- Die dänische Kulturerbe-Behörde
- Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
- Kommune Syddjurs
- Schutznr.
- 2416-25
- Standortnr.
- 140510-59
Denkmal per GPS finden
- GPS:
-
Längengrad: 10.482845Breitengrad: 56.189335
- UTM-System:
- E 592025 N 6228142
In der Nähe
Vidste du...
Danefæloven betyder, at alle fund af guld, sølv og sjældne oldsager fra før 1536 tilhører staten, men finderen får en dusør.
Fredning & Lovgivning