Sprove stordysse

Sprove runddyssen kun 150 m. syd for den store jættestue "Kong Asgers Høj" er en flot og meget seværdig åben stordysse. Stordyssen er tragtbægerkulturens overgangsform mellem de mindre dyssekamre forbeholdt enkeltpersoner og de store fælles jættestuegrave (se også Knudsby stordysse).

Set udefra ligner Sprove-dyssen de almindelige runddysser, men gravkammeret, som oprindeligt var helt skjult i højen indenfor den omkransende randstens- kæde langs højfoden, er betydeligt større en de almindelige dyssekamre, der som oftest kun har en enkelt stor dæksten som loft i gravkammeret. Stordysserne har også næsten altid en stenbygget kammergang, som gav adgang til gentagne begravelser i kammeret.

Stordyssen blev beskrevet første gang af Nationalmuseet i 1880, men først fredet i 1945 som følge af Naturfredningslovens almene beskyttelse af fortidsminderne i 1937. I forbindelse med fredningen blev dyssen i 1943 restaureret, hvorunder de dengang nedskredne dæksten blev lagt tilbage på kammerets bæresten. På toppen af dækstenen ses også flere skålgruber ind- hugget i bronzealderen (1.700 - 500 f. Kr.), så graven, eller i al fald stedet, har indgået i kulten mere end 1.500 år efter dens opførelse omkring 3.300 f. Kr.

Opfølgende - i 1984 og 1987 - blev dyssens kammergang frilagt for indskredet jord og tørmurene mellem gangens bæresten udbedret. Randstenene som omslutter den afgravede høj blev også genrejst og suppleret med manglende sten, hvorfor den nu fremstår nærmest intakt.

Alle dæksten over gangen mangler og er sikkert blevet genbrugt til byggeri andetsteds før 1880. Man kan derfor gå ad den nu åbne kammergang med 2 sæt bæresten frem til stordyssens gravkammer. Kammeret er sat med i alt 7 store, indadvendte bæresten, som alle vender en flad side mod det nordvest - sydøst orienterede gravkammer. Tørmurene som oprindeligt lukkede alle mellemrum mellem kammerets og gangs bæresten er kun delvist bevaret, men som omtalt ovenfor senere udbedret i gangen.

Hvornår afgravningen af højen og den deraf følgende stenhugst fandt sted vides som sagt ikke nøjagtigt, men en eller anden øvrighedsperson må have grebet ind og stoppet foretagendet. I toppen af den vestlige dæksten ses 8 tydelige kløvehuller som forberedelse for spaltning af stenen - så det var tæt på, at dette ca. 5.300 årige fortidsminde endte sine dage som enten vejfyld eller byggermateriale i omegnens kirker eller gårde.

Som næsten alle dysser på Møn ligger stordyssen nær vandet. Mod syd og nord falder terrænet jævnt. Den vestvendte lavning. Orehæld kun 200 m. syd for dyssen, var i stenalderen en smal vig fra Storstrømmen og Kalvestrømmen mod vest. I tilløbene til vigen kunne man også hente ferskvand til bopladserne, som sikkert har ligget ganske nær de enestående gravmonumenter, som heldigvis stadig ses. Nord for dyssen var der heller ikke langt til havet. Kun ca. 800 m. mod nord var en tilsvarende vig, som dengang også oversvømmede Koster Vig, som nu er landbrugsareal, men stadig ligger 1 m. under den nuværende havoverflade.

Nedenfor finder du en flot fortælling med droneoptagelser fra Sprove dyssen og Kong Asgers Høj (På engelsk).