Romle Stenovn dysse

Romle Stenovn dysse

21171-14 | Jungsteinzeit | Dolmen Dolmen | 15 Aufrufe | Guide

Beschreibung

Romle Stenovn er en smuk og velbevaret runddysse fra bondestenalderen.
Dens beliggenhed sløres i dag kraftigt af den omliggende bebyggelse og den udjævning af landskabet som gennem tiden har fundet sted. Dyssen er anlagt omkring 3.500 f.Kr. på nordenden af et næs ud til sydsiden af Kolindsund. Langs næssets sider mod vest og øst var to fjorde som dækkede sænkningerne, hvor Korup og Mårup å nu løber. Ved den efterfølgende landhævning blev fjorden ved Korup til en stor indsø, som siden hen, i forbindelse med det store afvandingsprojekt af Kolindsund i 1874, blev drænet til frugtbar landbrugsjord.

Der kendes ikke til fund fra dyssen, og der har aldrig været arkæologiske udgravninger i den. Dens nuværende udseende er - som det typisk er tilfældet - fremkommet ved forskellige afgravninger og stenhugst gennem tiden. Det lille gravkammer i dyssen har været forbeholdt enkelte udvalgte personer i Tragtbægerkulturens stammesamfund, men det blev typisk genanvendt adskillige gange af efterfølgende kulturer. Man siger at dysserne blev opført for få, men brugt af mange!

Romle Stenovn set fra sydvest.
Romle Stenovn set fra sydvest.

Dækstenen over det lille gravkammer er usædvanlig stor, og den omsluttende jordhøj omkring kammeret er modsat de fleste andre storstensgrave ganske godt bevaret. Højen omslutter næsten helt gravkammerets bæresten, og må oprindeligt også have dækket kammerets dæksten.

En stor del af runddyssens høj er stadig tilbage. Her set fra nord.
En stor del af runddyssens høj er stadig tilbage. Her set fra nord.

Gravkammeret har en lille østvendt åbning og udenfor denne ses 4 sten fra kammergangen, hvoraf dog kun den ene står på sin oprindelige plads.

Dyssekammeret og den tilstødende gang med enkelte bæresten set fra sydøst.
Dyssekammeret og den tilstødende gang med enkelte bæresten set fra sydøst.

På toppen af kammerets dæksten er flere indhuggede skålgruber, så en del af dækstenen har sikkert været synlig allerede i bronzealderen, hvor de kultiske skålgruber typisk blev indhugget.

Dækstenen på ”Romle Stenovn” er usædvanlig stor. Her set fra syd.
Dækstenen på ”Romle Stenovn” er usædvanlig stor. Her set fra syd.

Gravkammeret er 5-kantet og sat af 4 bæresten. På grund af indskredet jord er frihøjden i kammeret nu ganske ringe. Da dyssen var i brug har man sikkert næsten kunne stå op indvendig i kammeret, der var helt forseglet af jordhøjen og stenopbygningen.

Gravkammerets indre set gennem åbningen til gangen. Indskredet jord i kammeret har reduceret frihøjden betydeligt.
Gravkammerets indre set gennem åbningen til gangen. Indskredet jord i kammeret har reduceret frihøjden betydeligt.

Zugang

  • Dyssen ligger let tilgængelig i et villakvarter i den østlige udkant af Kolind.
  • Fra Kolind - Rønde vejen øst for Kolind by - ved 7,6 km.-mærket - drejes ad Ebdrupvej ind mod Kolind.
  • Dyssen er ca. 200 m fremme, let synlig på et lille friareal syd for vejen.
  • Parker i vejsiden og følg stien til dyssen.

Faciliteter

  • Informationsskilt nord for dyssen ud til grussti.
  • Afstand til fortidsminde: ca. 80 m.

Særlige forhold

  • Stendyssen er yderst lettilgængelig.
  • En velanlagt sti fører helt frem til dyssen og stedet kan derfor anbefales som besøgssted for gangbesværede og handicappede.

Wegbeschreibung

Google Maps

Luftbild

Orthofoto © Styrelsen for Dataforsyning

Denken Sie beim Besuch daran

  • Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
  • Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
  • Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
  • Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
  • Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren

Verwaltung

Eigentumsverhältnisse
In Privatbesitz
Erstellt
2020
Zuletzt bearbeitet
02-2021
Kontrolle und Beschädigungen
Die dänische Kulturerbe-Behörde
Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
Kommune Syddjurs
Schutznr.
21171-14
Standortnr.
140208-5

Denkmal per GPS finden

GPS:
Längengrad: 10.575194
Breitengrad: 56.355039
UTM-System:
E 692392 N 6108385

Vidste du...

Mange danske gravhøje indeholder egestammekister, hvor den sure garvesyre har bevaret tøj, hud og hår i over 3.000 år.

Gravhøje