Jyndovnen dysse

Jyndovnen dysse

2118-7 | Jungsteinzeit | Dolmen Dolmen | 14 Aufrufe | Guide

Beschreibung

Jyndovnen er en smuk langdysse fra bondestenalderen ved Godthåb lige nord for Ginnerup. Dyssen ligger i dag i et opdyrket kulturlandskab, men da den blev opført for mere end 5.000 år siden, lå den kun få hundrede meter nord for en meget smal fjordarm, som skar sig ca. ½ km ind i bakkerne fra nordsiden af Kolindsund ved Ginnerup.

Jyndovn-navnet er et gammelt jysk fællesnavn for bondestenalderens storstensgrave, og det genfindes adskillige steder på gamle kort. Det særprægede navn er sammensat af Jynd, som på jysk dialekt betyder kæmpe eller jætte, og ovn hvormed der faktisk menes en ovn. Jyndovnen er altså kæmpernes (bage)ovn, og navnet har helt givet sit udspring i den almindelige folketro, som tidligere var tilknyttet storstensgravene. Kun kæmper/jætter kunne have håndteret så store sten. Herfra kommer også navnet jættestue for de store stenhuler, hvor jætterne boede, og som i dag er den arkæologiske betegnelse for den største type af stenalderens storstensgrave.

Gravkammeret og den tilstødende kammergang i Jyndovnen set fra syd.
Gravkammeret og den tilstødende kammergang i Jyndovnen set fra syd.

Jordhøjen som omgiver langdyssen er af langoval, øst - vest orienteret form (17 x 10 m), og dyssen er derfor en langdysse. Der er kun et gravkammer i dyssen, men langdysser rummer mange gange 2 eller helt op til 5 kamre, som kan være opbygget ad flere omgange. Omkring midt i den sydlige langside fører en nu delvist sammenskredet gang frem til det stenopbyggede gravkammer.

Tæt ved kammeret står endnu to af de gamle bæresten fra kammergangen, som oprindeligt også var dækket med flade dæksten, for at skabe adgang gennem den helt forseglende jordhøj som omgav både gravkammeret og gangen.

Langdyssens gravkammer og gang forsegles stadig næsten helt af den omgivende jordhøj.
Langdyssens gravkammer og gang forsegles stadig næsten helt af den omgivende jordhøj.

Dækstenen var sikkert også oprindeligt jorddækket, men da der på toppen af stenen ses adskillige indhuggede fordybninger - såkaldte skåltegn - som typisk stammer fra bronzealderen, må dækstenen altså allerede da have været synlig.

Dækstenen over gravkamme- ret stikker kun lidt op over højen. Her set fra nord.
Dækstenen over gravkamme- ret stikker kun lidt op over højen. Her set fra nord.

Vi kender ikke til fund fra dyssen, og der har ej heller været gennemført arkæologiske udgravninger på stedet. Alle afgravninger og langdyssens nuværende udseende er derfor et resultat af uautoriserede skattegravninger gennem tiden og almindeligt forfald. Omkring højens fod har der stået en fodkrans af sten. Disse er nu enten fjernet eller også skjult af udskreden jord fra højen.

De indhuggede skåltegn på dækstenens overside som blev indhugget i bronzealderen (1.800 - 500 f.Kr.) tolkes som frugtbarhedssymboler.
De indhuggede skåltegn på dækstenens overside som blev indhugget i bronzealderen (1.800 - 500 f.Kr.) tolkes som frugtbarhedssymboler.

Gravkammeret er af den såkaldte polygonale / mangekantede type med 6 store bæresten. Åbningen til kammergangen er mellem to af de sydlige bæresten. De øvrige bæresten er tætstillede og vender den flade side mod kammeret.

Gravkammeret set indefra mod den tilstødende kammergang.
Gravkammeret set indefra mod den tilstødende kammergang.

De tætstillede bæresten i langdyssens gravkammer vender den flade side mod kammeret, og danner sammen med den store dæksten et helt forseglet rum.
De tætstillede bæresten i langdyssens gravkammer vender den flade side mod kammeret, og danner sammen med den store dæksten et helt forseglet rum.

Zugang

  • Ved Ginnerup Kirke på Kolind - Grenå landevejen drejes nordpå ad Neergårdsmindevej mod Kni / Ørum.
  • Følg vejen ca. 800 m og drej til højre ad Godthåbvej, hvorefter der parkeres i vejsiden ved gården.
  • Dyssen ligger let synlig på marken. Følg trampesti til højen og respekter hegning.

Faciliteter

  • Informationsskilt ud for dyssens nordside mod markvejen.
  • Afstand til fortidsminde: 15 m.

Særlige forhold

  • Vis hensyn til nærliggende privatbeboelse / gård.

Wegbeschreibung

Google Maps

Luftbild

Orthofoto © Styrelsen for Dataforsyning

Denken Sie beim Besuch daran

  • Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
  • Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
  • Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
  • Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
  • Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren

Verwaltung

Eigentumsverhältnisse
In Privatbesitz
Erstellt
2020
Zuletzt bearbeitet
10-2022
Kontrolle und Beschädigungen
Die dänische Kulturerbe-Behörde
Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
Kommune Norddjurs
Schutznr.
2118-7
Standortnr.
140105-74

Denkmal per GPS finden

GPS:
Längengrad: 10.745042
Breitengrad: 56.417324
UTM-System:
E 607652 N 6253894

Vidste du...

Vikingetidens Hedeby ved Slesvig var en af Nordeuropas største byer med op til 1.500 indbyggere og handel med hele den kendte verden.

Vikingetid