Haversdås langhøj og dysse

Haversdås langhøj og dysse

1912-21 | Jungsteinzeit | Dolmen Dolmen | 10 Aufrufe | Guide

Beschreibung

Haversdås langhøj og dysse

På markerne øst for Haversmose ca. 3,5 km. NNV. for Læsten, ligger to flotte gravanlæg fra bondestenalderen, hvortil der er offentlig adgang ad en afmærket sti langs markskellet fra en mindre parkeringsplads ud til offentlig vej.

Haversdås langhøj set fra øst.
Haversdås langhøj set fra øst.

Østligst ligger en øst-vest orienteret 100 m. lang, 15 m. bred og indtil 2,5 m. høj langhøj fra den tidlige del af bondestenalderen, men det første man møder på stien fra parkeringspladsen er en velbevaret stenopbygget jættestue i en gravhøj.

Den afmærkede trampesti fra parkeringspaldsen. I baggrunden ses jættestuen.
Den afmærkede trampesti fra parkeringspaldsen. I baggrunden ses jættestuen.

Jættestuens omsluttende jordhøj er - som det næsten altid er tilfældet - blevet delvist afgravet i nyere tid. Herunder er dækstenene over den ØSØ-vendte kammergang og over N-enden af gravkammeret blevet fjernet. Over kammerets S-ende ligger stadig en meget stor dæksten, og på oversiden af denne ses ca. 5 små indhuggede skålformede fordybninger - såkaldte "skåltegn" - som typisk blev indhugget i den efterfølgende bronzealder.

Den velbevarede jættestue med tilstødende kammergang set fra sydøst.
Den velbevarede jættestue med tilstødende kammergang set fra sydøst.

Det nærmest pæreformede gravkammer som ikke er undersøgt arkæologisk, fremstår meget illustrativt med 7 bæresten som understøtter dækstenene, og i den tilstødende kammergang ses yderligere 3 bæresten. Mellemrummene mellem bærestenene er hermetisk udfyldt med opstablede, flade stenfliser i en såkaldt tørmur, som forhindrede den omgivende jordhøj i at skride ind i gravkammeret og gangen. Jættestuen er på grund af sit pæreformede kammer nærmest en overgangsform mellem de tidlige dysser og den fuldt udviklede jættestue som typisk har et større og mere rektangulært gravkammer.

Indhugget skåltegn på dækstenens overside.
Indhugget skåltegn på dækstenens overside.

Når man fortsætter ad stien over marken vest for jættestuen ses den store langhøj "Haversdås" på den tilstødende mark mod NV.

Indre af jættestuens kammer med velbevaret tørmur mellem bærestenene.
Indre af jættestuens kammer med velbevaret tørmur mellem bærestenene.

Også denne høj har navn efter et gammel sagn, som har sammenhæng med gravhøjen "Havershøj", ca. 1 km. længere mod vest på den anden side af Haversmose, hvor Kong Have ifølge folketroen boede. I Haversdås boede også en konge. Kongerne forbød da deres to børn at blev kærester og få hinanden. Derfor måtte de mødes i smug om natten, hvor pigen tændte lys i mosen for at vise sin elskede vej. Men en dag slukkede en troløs terne lysene og drengen druknede i mosen. Som straf herfor siger sagnet, at den utro terne nu sidder som en fugl og kvidrer på stenene ved Haversdås.

Haversdås langhøjen på marken set fra sydøst.
Haversdås langhøjen på marken set fra sydøst.

Langhøjen er særlig i østenden ret afgravet og her ses også en del sten som muligvis stammer fra ødelagte gravanlæg i højen. De jordopbyggede langhøje optræder typisk ret tidligt i bondestenalderen, og kan rumme såvel træ- som stenbyggede gravanlæg. Gravene er mange gange blevet tilføjet løbende, hvorved højene er blevet meget lange.

Langhøjens østende med informationsskilt.
Langhøjens østende med informationsskilt.

Spredt i overfladen ses også flere sænkninger som må formodes at rumme sammensunkne eller plyndrede gravkamre. Langs foden af langhøjen har der stået store sten. Flere af disse ses i vestenden og langs den nordre langside. Du kan opleve tilsvarende langhøje ved Givehøje, Rude Strand og i Hørret Skov.

Vestenden af langhøjen med spredte randsten.
Vestenden af langhøjen med spredte randsten.

Zugang

  • Fra hovedvej 16: Randers-Viborg, ret vest for Læsten by drejes ad Haversmosevej mod Hvidding.
  • Følg vejen 2,8 km. og drej til højre ad Hammershøjvej imod Nørbæk.
  • Parker på den lille græsklædte parkeringsniche i nordre vejside ved vejsvinget ca. 700 m. fremme.
  • Herfra følges til fods den ca. 300 m. lange trampesti mod nord langs det østlige markskel til jættestuen og yderligere ca. 250 m. mod vest og nord til langhøjen på marken vest for jættestuen.

Faciliteter

  • Afmærket trampesti og informationsskilt ved østenden af langhøjen (den vestligste høj)
  • Afstand til fortidsminde: 300 / 550 m.

Særlige forhold

  • Følg den afmærkede sti og vis hensyn til markafgrøder.
  • Hund skal føres i snor.

Wegbeschreibung

Google Maps

Luftbild

Orthofoto © Styrelsen for Dataforsyning

Denken Sie beim Besuch daran

  • Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
  • Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
  • Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
  • Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
  • Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren

Verwaltung

Eigentumsverhältnisse
In Privatbesitz
Erstellt
2020
Zuletzt bearbeitet
10-2022
Kontrolle und Beschädigungen
Die dänische Kulturerbe-Behörde
Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
Kommune Randers
Schutznr.
1912-21
Standortnr.
131205-1

Denkmal per GPS finden

GPS:
Längengrad: 9.792663
Breitengrad: 56.525908
UTM-System:
E 548763 N 6264897

Vidste du...

Ved Vedbæk er fundet en stenaldergrav, hvor en ung kvinde er begravet med sit nyfødte barn på en svanevinge. Det er et af Nordens mest rørende oldtidsfund.

Stenalder