Beschreibung
Ved Randrup kirkeruin ses fundamentresterne og grundplanen af en kirke eller et kapel fra middelalderen omkring 1200-tallet. Der findes desværre næsten ingen oplysninger om kirkens opførelse, funktion eller nedrivning. Nationalmuseet har dog tidligere gennemført en mindre undersøgelse af stedet.
Efter den korte gåtur ad stien fra den nuværende asfaltvej nord for ruinen, ses ruinen i en indhegnet græsgang lige vest for gården. I den ca. 15 m. lange, 7,5 m. brede og øst - vest orienterede kirkeruin ses kirkens skib og det lige afsluttede kor mod øst tydeligt.
Udenfor koret er der tilføjet en mindre firkantet bygning, og hele bygningen og kirkegården udenfor omsluttes af et dige som stadig ses - særligt nord og vest for ruinen.
Bygningen var opført i natursten lagt i kalkmørtel og murenes inderside var beklædt med hvide limkalksten. Bygningsmaterialerne er givetvis blevet genbrugt efter nedrivningen. Fra Randrupgård stammer således en indmuret kvadersten med et indhugget skaktern-mønster. Stenen ligger nu på Randers Museum, men kan også genfindes i nutidens kirker i området ved Falslev, Svenstrup og Spentrup.
I guidebogen ”Mariageregnens arkæologiske minder” forklarer K.M. Christensen stenens evt. betydning:
”De er foreslået tolket som stenmesternes fritidssyssel, stenskadeudbedring eller regnebræt, mystisk-symbolske talkombinationer eller meddelelser og endeligt tolket som symbolet på hvidt/sort, godt/ondt og liv/død. Populært kaldes stenene for ”Fandens spillebræt”, hvor man kommer til at tænke på menneskers spil med Døden om tidspunktet for at forlade denne verden. Sagn beretter også om, at Djævelen ofte generede kirkebyggeriet ved at rive det ned om natten, hvad der var bygget op om dagen. Bygmesteren kunne så lave et skakbræt til Djævelen, der i sin spillelidenskab ville blive så optaget, at byggeriet kunne fortsættes uforstyrret”
Hvorfor og hvornår nedrivningen fandt sted vides ikke. Kirken optræder i al fald ikke på Videnskabernes Selskabs kort fra 1791. Årsagen kan være den store befolkningsnedgang efter middelalderens pestepidemier og/eller sognesammenlægningerne efter reformationen i 1536.
Alene i de 4 herreder syd for Mariager Fjord kendes til i alt 36 ødekirker, hvoraf de 24 har kunne stedfæstes. Kirkerne har skullet fungere samtidig med de 42 sognekirker der er i området, så det var måske ikke så mærkeligt, at der i senmiddelalderen og efter reformationen blev ”luget ud” i antallet af kirker. På markerne ved Kjellerupgård kun ca. 2,5 km. nordøst for Randrup findes resterne af en tilsvarende nedrevet kirke. (se Svenstrup runesten).
Zugang
- Fra Randers-Mariager landevejen - ca. 1 km. nord for Gassum og ca. 9 km syd for Mariager - drejes der ved 14,8 km.-mærket vestover ad Kåtrupvj mod True.
- Efter ca. 1,5 km. deler vejen sig og herfra følges skiltet ”Kirkeruin” mod True.
- Efter ca. 500 m. parkeres i den sydlige vejsiden ved gården.
- Et lille fortidsmindeskilt ud til vejen viser starten af trampestien langs markskellet til kirkeruinen ca. 60 m. vest for gården.
Faciliteter
- Informationsskilt ved låge for enden af trampesti.
- Afstand til fortidsminde: ca. 50 m.
Særlige forhold
- Vis hensyn til græssende dyr på området: luk led og hegn.
- Hunde ingen adgang.
Wegbeschreibung
Verwandte Literatur
Guide til Danske fortidsminder
Carsten Henrik Bang
Fortidsminder i Danmark
Hennning Dehn-Nielsen
Middelalderen i Danmark
Nils-Knud Liebgott
Mariageregnens arkæologiske minder
Karen Marie Christensen
Danmarkshistorien bind 9-11, Middelalderen
-
Ødekirker på Randersegnen
Mikael Manøe Bjerregaard
Ruiner - Bevaring af forfald
Skov- og Naturstyrelsen
Dansk arkæologis status og fremtid
Luftbild
Denken Sie beim Besuch daran
- Hunde an der Leine führen — Kontakt mit Weidetieren vermeiden
- Abnutzungsschäden vermeiden und immer der Beschilderung folgen
- Niemals an oder in der Nähe von Denkmälern graben
- Brandgefahr beachten — kein offenes Feuer verwenden
- Bei Schäden oder Problemen die Aufsichtsbehörde kontaktieren
Verwaltung
- Eigentumsverhältnisse
- In Privatbesitz
- Erstellt
- 2021
- Zuletzt bearbeitet
- 02-2021
- Kontrolle und Beschädigungen
- Die dänische Kulturerbe-Behörde
- Pflege, Beschilderung und 100-m-Zone
- Kommune Randers
- Schutznr.
- 1813-169
- Standortnr.
- 140603-142
Denkmal per GPS finden
- GPS:
-
Längengrad: 9.963275Breitengrad: 56.585574
- UTM-System:
- E 559205 N 6271696
In der Nähe
Vidste du...
Borum Eshøj ved Aarhus rummede tre velbevarede bronzealdergrave: en mand, en kvinde og en yngre mand, alle med bevarede dragter.
GravhøjeLæs mere: