Skovgårde Voldsted

Skovgårde Voldsted

Middelalder | Forsvarsværk Forsvarsværk | 17 visninger | Guide

Beskrivelse

Voldstedet ved Skovgårde ca. 3 km. vest for Fjellerup på Norddjursland er overordentlig velbevaret.

Det består af en firesidet, rektangulær og ca. 70 x 42 m. stor borgbanke orienteret N-S og Ø-V som hæver sig indtil 3,5 m. over bunden af den omgivende voldgrav, som oprindeligt har været vandfyldt.

Skovgårde voldsted set fra nordkystvejen mod sydvest.
Skovgårde voldsted set fra nordkystvejen mod sydvest.

Når man som besøgende kommer til stedet sker adgang gennem lågen ved voldgravens sydside, hvor der også er opsat et informationsskilt. Herfra leder stien frem til en lav adgangsdæmning ved voldbankens sydvesthjørne.

Hegnsåbning og informations- skilt ved voldstedets sydside.
Hegnsåbning og informations- skilt ved voldstedets sydside.

Oprindeligt skete adgangen dog af en bro fra øst til voldbanken østside, hvor man passerede et pottårn.

Adgangsdæmningen frem til borgbankens sydvesthjørne set fra sydvest.
Adgangsdæmningen frem til borgbankens sydvesthjørne set fra sydvest.

Voldbankens sider støttes af en indtil 2 m. høj stenmur langs foden hele vejen rundt.

ydlige voldgrav og borgbanke set fra sydvest.
ydlige voldgrav og borgbanke set fra sydvest.

Borgbankens hjørner er fremskudte, hvilket er et arkitektonisk træk fra større og militært mere betydningsfulde borge, hvorved det var muligt at beskyde evt. angribere på langs med borgens sider.

Borgbankens nordvestlige hjørnebastion set fra nordvest.
Borgbankens nordvestlige hjørnebastion set fra nordvest.

At Skovgårde fik en sådan udformning må mere være for syn end for gavn.

Borgbankens stenmur langs den nordre voldgrav er særlig velbevaret, og på borgbanken har der stået en trefløjet bygning med en vestvendt hovedbygning.

Vestlige voldgrav og borgbanke. I baggrunden den nordvestre hjørnebastion.
Vestlige voldgrav og borgbanke. I baggrunden den nordvestre hjørnebastion.

De nu græsklædte grundmure efter de to øst-vest orienterede bygninger af ca. 10 m. bredde kan følges i næsten hele borgbankens længde.

Skovgårde voldsteds flotte nordside set fra nordvest.
Skovgårde voldsteds flotte nordside set fra nordvest.

På en dag med godt vejr er stedet idyllisk. Store træer har med tiden overvokset stenmurene og takket være et større plejearbejde og vedligeholdende fåregræsning fremstår voldstedet tydeligt.

Overgroede stenmure i sydsiden af borgbanken.
Overgroede stenmure i sydsiden af borgbanken.

Hvornår voldstedet og dets bygninger blev opført vides ikke med sikkerhed, men udfra dets konstruktion må det formodes at være sket omkring midten af 1500-tallet. Omkring år 1500 ejedes gården af en Jens Madsen, og siden hen overgik den til Lykkeslægten.

Sydøsthjørnet af borgbanken.
Sydøsthjørnet af borgbanken.

I Nørager Kirke er lensmanden Erik Lykke begravet, og på prædikestolen fra 1576 ses to nu delvist bortskårne adelsmærker fra denne slægt.

Nørager Kirke.
Nørager Kirke.

Det vides også at bygningerne på Skovgårde nedbrændte i 1541, og at den i 1648 solgtes til en Just Høeg for senere at blev underlagt Fjellerup Østergård.

Adgang

  • Ved Skovgårde på Nordkystvejen, vej 547: Randers-Grenå drejes ad Skovgårdevej mod Tustrup.
  • Parker på den grusbelagte plads langs vejens højre side ca. 100 m fremme.
  • Følg pilen fra p-pladsen vestover langs Skovgårdevej og fortsæt ind ad indkørslen til den private gård.
  • Herfra ses lågen i hegnet omkring voldsstedet og informationsskiltet.
  • Adgang til voldbanken sker ad dæmningen ca. 20 m øst for lågen.
  • Følg stierne på området og henkast ikke affald.

Faciliteter

  • Informationskilt vedr. Skovgårde-fredningen ved parkeringsplads.
  • Informationsskilt om voldstedet udenfor hegnslågen ved voldgraven.
  • Afstand til fortidsminde: 100 m.

Særlige forhold

  • Området afgræsses med får.
  • Respekter hegn og luk låger.

Rutevejledning

Google Maps

Luftfoto

Ortofoto © Styrelsen for Dataforsyning

Husk ved besøg

  • Hold hunde i snor — undgå kontakt med græssende dyr
  • Undgå slidskader og følg altid skiltningen
  • Grav aldrig i eller ved fortidsminder
  • Pas på brandfaren — brug aldrig åben ild
  • Kontakt tilsynsmyndigheden ved skader eller problemer

Administration

Ejerforhold
Privatejet
Oprettet
2021
Sidste rettelse
10-2022
Tilsyn og beskadigelser
-
Pleje, skiltning og 100 m.-zone
-
Fredningsnr.
-
Stednr.
-

Find Fortidsmindet med GPS

GPS:
Længdegrad: 10.533306
Breddegrad: 56.508059
UTM-system:
E 594367 N 6263637

Vidste du...

De første bønder i Danmark kom for ca. 6.000 år siden og bragte med sig korn, kvæg og en helt ny levevis fra sydøst.

Stenalder