Beskrivelse
Kun ca. 1,5 km. sydøst for den flotte jættestue og langdysse i Knudsskov ligger en smuk og seværdig langdyssetomt helt ud til vejens nordside lige vest for et privat hus (Knudsskovvej nr. 52).
Langdyssen ligger næsten øst-vest og omgives af en smuk, næsten ubrudt kæde med 35 randsten. Randstenene markerer den afgravede høj, som oprindeligt omsluttede dyssens to stenbyggede gravkamre.
Langdyssen blev frivillig fredet i 1878. Det markerer fredningsstenen på højen vest for det vestlige gravkammer, og der er ingen oplysninger om, hvornår afgravningen af højen fandt sted eller om eventuelle fund fra dyssen.
Gravkamrene må forventes af være blevet plyndret for deres indhold ved afgravningen af højen og begge gravkamre fremstår nu med afvæltede dæksten.
Det vestlige kammer er et smalt rektangulært gravkammer med 3 bevarede bæresten mod syd, vest og nord på deres oprindelige pladser. Den nordlige bæresten skråner ind mod kammeret og er sikkert kommet ud af oprindelige næsten lodrette stilling under fjernelse af dækstenen, som ligger afvæltet på kanten af den østlige bæresten og på højen øst for kammeret.
I det østlige gravkammer ses en stor afvæltet og sikkert afsprængt dæksten samt en stor jordfast sten, så her er det svært at afgøre hvordan kammeret oprindeligt så ud.
Da langdyssen blev opført i begyndelsen af bondestenalderen dækkede højen indenfor randstenene fuldstændigt de to gravkamre, så udefra så man en stor rektangulær jordhøj omsat med store randsten, som også stabiliserede højen.
Gravkamrene var lukket og uden gang og derfor, modsat de senere og langt større jættestuer med gentagne begravelser, forbeholdt enkeltpersoner.
Flere gange ser vi dog at der alligevel blev foretaget nye gravlæggelser i dysse- kamrene, men det har altså krævet at man brød det gamle gravkammer op.
Adgang
- I Stuby ca. 4 km. nordvest for Vordingborg ad landevej 22 (Vordingborg - Næstved) drejes der vestover mod Knudshoved Odde.
- Følg Knudsskovvej frem til ca. 1,4 km. øst for Knudsskov, hvor langdyssen ligger ret ud til vejens nordside grænsende op til privat bebyggelse (Knudsskovvej nr. 52).
- Parkering må hensyn til oversigtsforholdene og trafik på den smalle vej ikke ske ved langdyssen.
- Parkering henvises til pladsen ved sydstranden for enden af grusvejen 380 m. øst for langdyssen.
Faciliteter
- Ingen
- Afstand til fortidsminde: 400 m.
Særlige forhold
- Færdsel er kun tilladt på fortidsmindet indtil skellet til privat have.
- Vis hensyn til gæster i sommerhuset.
- Hunde skal føres i snor
Rutevejledning
Relateret litteratur
Luftfoto
Husk ved besøg
- Hold hunde i snor — undgå kontakt med græssende dyr
- Undgå slidskader og følg altid skiltningen
- Grav aldrig i eller ved fortidsminder
- Pas på brandfaren — brug aldrig åben ild
- Kontakt tilsynsmyndigheden ved skader eller problemer
Administration
- Ejerforhold
- Privatejet
- Oprettet
- 2020
- Sidste rettelse
- 10-2022
- Tilsyn og beskadigelser
- Slots- og Kulturstyrelsen
- Pleje, skiltning og 100 m.-zone
- Vordingborg Kommune
- Fredningsnr.
- 4125-4
- Stednr.
- 050213-57
Find Fortidsmindet med GPS
- GPS:
-
Længdegrad: 11.767830Breddegrad: 55.051400
- UTM-system:
- E 676802 N 6104014
Nærliggende (radius 5 km)
Vidste du...
Gundestrupkedlen, fundet i en mose i Himmerland, er et sølvkar med mystiske gudebilleder og er et af jernalderens fineste kunstværker.
Jernalder