Stabelhøje

Stabelhøje - Bronzealdergravhøje med udsigt

I Danmarks har vi kendskab til omkring 60.000 gravhøje fra oldtiden og vi har næsten 32.000 synlige, fredede fortidsminder tilbage i landskabet. Gravhøjene fra især sten- og bronzealderen er med ca. 25.000 stk. den altdominerende monumenttype blandt de fredede fortidsminder.

De største og mest monumentale gravhøje stammer fra den ældre bronzealder (1.800 - 1.000 f.Kr.). Disse storhøje blev anlagt på landskabets højeste punkter, hvor de kunne ses, og hvorfra der ofte er en fantastisk udsigt.

”Stabelhøje” lige nord for Agri i Mols Bjerge er nogle af de smukkeste storhøje fra bronzealderen, som vi har i Danmark. Gravhøjene er smukke i sig selv, og falder utrolig harmonisk ind i det kuperede landskab.

Fra højene - 133 og 135 meter over havet - er der en helt enestående udsigt over Århus bugten, Knebel og Kalø vig samt randmorænelandskabet nord herfor, hvor isen stoppede sin fremdrift under sidste istid for hen ved 13.000 år siden, og hvorpå bl.a. Rønde by nu ligger.

Stedet er et besøg værd på alle årstider - også på en klar vinterdag - hvor Mols Bjerges højeste punkt Agri Bavnehøj (137 meter over havet) ca. 1 km sydøst for Stabelhøje tegner sig flot i horisonten.

Ved et besøg parkeres der på parkeringspladsen ved asfaltvejen øst for højene, hvorefter markskellet øst for den sydligste høj følges. Herfra ses udsigten og højenes fantastiske placering ikke - den åbenbarer sig først når man står på højen.

Et sagn fortæller, at der i højene bor underjordiske væsener, - vætter - som for henved 1.000 år siden forhindrede mennesket i at bygge kirke på stedet. Om dette er grunden til at kirken i Agri ligger ved byens gadekær skal være usagt, men overtroen har helt klart virket præventivt på indgreb i højene.

Som flertallet af de fredede fortidsminder er ingen af de to Stabelhøje undersøgt arkæologisk, og vi kender heller ikke til fund direkte fra højene som virker meget urørte. Stabelhøjene er overordentlig velbevarede, og må formodes at rumme adskillige grave fra en måske tusindårig periode af bronzealderen, da der sædvanligvis blev tilføjet grave gennem lang tid i de gamle storhøje. På toppen af højene kan man se adskillige jordfaste sten, som tilhører den stenpakning som omslutter højene (se Egehøj).

De to storhøje er langt fra de eneste på bakketoppen. Omkring højene ses adskillige andre - men generelt mindre - gravhøje, som stammer fra samme tid. Det er typisk, at mindre (og yngre) gravhøje blev anlagt i umiddelbar nærhed af de gamle storhøje, hvorved der efterhånden opstod en hel gravplads, som udmærket kan sammenlignes med nutidens kirkegårde. Indenfor bare 1 km radius omkring Stabelhøjene kendes omkring 50 gravhøje, hvoraf næsten halvdelen er bevaret til i dag. At så mange er tilbage er ikke almindeligt. Her skyldes det et heldigt sammenfald mellem det stærkt kuperede terræn, som før nutidens maskinelle landbrug besværliggjorde opdyrkningen, og ikke mindst at fredning af højene blev gennemført ret tidligt. Stabelhøjene blev fredet allerede i 1878, hvilket granitstenene på højene med indhugget kongekrone og ”F.M.” for "Fredet Mindesmærke" vidner om.

Ind til sydsiden af den nordligste af Stabelhøjene lå oprindeligt endnu en høj. Den er nu væk, og den store stensamling i skellet mellem de to Stabelhøje stammer sikkert herfra.

Stabelhøjene vogter stadig på deres hemmeligheder, og fredningen befordrer forhåbentligt, at de i lang tid fremover kan blive stående som strålende og illustrative monumenter over ”guldalderen” i den danske oldtid, som bronzealderen også med rette betegnes.