Hagsholm Voldsted

Hagsholm Voldsted

2212-63 | Middle Ages | Fortification Fortification | 9 views | Guide

Description

De fleste danske voldsteder stammer fra 12-1300-tallet, hvor de ud fra forsvarshensyn blev strategisk anlagt i landskabet. Det er ikke tilfældet med det relativt unge Hagsholm Voldsted fra 1500-tallet, som mere har karakter af en almindelig bolig på et symbolsk voldsted.

Opmålingsplan af Hagsholm Voldsted. Der er 25 cm mellem højdekurverne (Efter J. Koch 1999)
Opmålingsplan af Hagsholm Voldsted. Der er 25 cm mellem højdekurverne (Efter J. Koch 1999)

Voldstedet ligger på ingen måde uindtageligt i terrænet, og kanonens fremkomst havd desuden gjort, at borge med murværker og voldgrav ikke længere gav nogen særlig beskyttelse.

Hagsholm Voldsted stod færdig i 1594, og blev ifølge skriftlige kilder opført af rigsråd Manderup Parsberg, som havde haft stedet siden 1583.

Hagsholm Voldsted set fra nordvest.
Hagsholm Voldsted set fra nordvest.

Bygningerne stod på en næsten kvadratiske 60 x 60 m store banke, som til alle sider er omgivet af en op til 24 m bred voldgrav, som sikkert var vandfyldt i al fald i dele af året. Indersiden af voldgraven er stensat med opstablede kampesten, og mod nord fører en adgangsdæmning over voldgraven. Oprindeligt har der måske været en træbro over voldgraven.

Den sydlige voldgrav set fra sydvest.
Den sydlige voldgrav set fra sydvest.

Østre voldgrav set fra den stensatte voldbanke.
Østre voldgrav set fra den stensatte voldbanke.

Voldbanken hæver sig ikke nævneværdigt over det omliggende terræn, og yder således ingen beskyttelse, hvorfor stedets opbygning som voldsted mere må mere tilskrives tradition og status frem for forsvar.

Adgangsdæmningen over den nordre voldgrav. Her set fra sydvest.
Adgangsdæmningen over den nordre voldgrav. Her set fra sydvest.

På voldbanken stod en firefløjet bygning, hvorfra de nu tilvoksede fundamentrester stadig ses. I sydvesthjørnet stod et tårn, og samme sted var der et trappetårn mod gårdspladsen som bygningerne omsluttede.

Voldbanken ligger i samme plan som det omgivende terræn. Her set udefra med adgangsdæmningen fra nord.
Voldbanken ligger i samme plan som det omgivende terræn. Her set udefra med adgangsdæmningen fra nord.

I østenden af nordfløjen - lige indenfor portåbningen mod nord - har der ligget en teglopbygget kælder. Skriftlige kilder fra synsforretninger i slutningen af 1600-tallet fortæller, at kapellet lå i nordfløjen, fruerstuen mod øst, riddersalen mod vest og diverse administrations-, lager- og forrådsrum i sydfløjen. Det må formodes at den tilhørende ladegård har ligget et sted nord for voldstedet.

Fundamentrester på den sydlige del af voldbanken set fra øst.
Fundamentrester på den sydlige del af voldbanken set fra øst.

Manderup Parsberg satte sig ikke blot spor ved at bygge Hagsholm. Han skænkede også en ny altertavle, prædikestol og stolegavle til Houlbjerg kirke, som alle sammen prydes med hans våbenskjold.
Bygningerne på Hagsholm voldsted stod i lidt over 150 år.

Fundamentrester på den sydlige del af voldbanken set fra sydøst.
Fundamentrester på den sydlige del af voldbanken set fra sydøst.

I 1682 blev stedet solgt til Frijsenborg, og i 1765 blev bygningerne nedrevet og gårdens jordtilliggender fordelt på 6 fæstegårde.
Jorden kom dog tilbage til Hagsholm, da den nye gård blev opført i 1890 ca. 500 m sydøst for det gamle voldsted.

Nordvesthjørnet og voldgraven omkring Hagsholm Voldsted set fra nordøst.
Nordvesthjørnet og voldgraven omkring Hagsholm Voldsted set fra nordøst.

Access

  • Fra vej 46: Randers-Silkeborg, ca. 2 km vest for Houlbjerg, drejes ad Enslevvej imod Hagsholm.
  • Ved T-krydset med Haxholmvej efter knap 1 km kørsel ligger voldstedet let synligt syd for Haxholmvej.
  • Parker i vejsiden.

Faciliteter

  • Informationsskilt udenfor voldgraven ved adgangsdæmning.
  • Afstand til fortidsminde: 25 m.

Særlige forhold

  • Området afgræsses med får.
  • Respekter dyr og hegning.
  • Luk låger.
  • Hunde ingen adgang.

Directions

Google Maps

Aerial Photo

Orthophoto © Agency for Data Supply

Remember when visiting

  • Keep dogs on a leash — avoid contact with grazing animals
  • Avoid wear damage and always follow signage
  • Never dig at or near ancient monuments
  • Be aware of fire hazards — never use open flames
  • Contact the supervisory authority in case of damage or problems

Administration

Ownership
Privately owned
Created
2021
Last edited
02-2021
Care, signage and 100m zone
Favrskov Municipality
Protection no.
2212-63
Site no.
130506-64

Find the monument with GPS

GPS:
Longitude: 9.845349
Latitude: 56.327733
UTM system:
E 552251 N 6242834

Vidste du...

Vikingernes runeindskrifter er fundet så langt væk som i Hagia Sophia i Istanbul og på Piraeusløven i Athen.

Vikingetid