Harbovad hulveje

Hulveje og gravhøje ved Harbovad - på sporet af oldtidsvejen over Funder Å og øst om Bølling Sø.

Kun få steder i Danmark kan du indenfor kort afstand opleve et så foranderligt landskab, som ved Funder vest for Silkeborg. Her står du midt i et kuperet morænelandskab med tunnel- og smeltevandsdale skabt under sidste istid for ca. 20.000 år siden. Ved Funder er du også ganske tæt på isens hovedstilstandslinje langs ”den jyske højderyg”, hvor isen fra øst nåede sin maksimale udstrækning. Landet vest for isranden blev under sidste istid kun påvirket og udjævnet af de enorme mængder af smeltevand isen afgav under den senere afsmeltning. Resultatet af dette blev dannelsen af de store flade hedesletter, som du allerede møder mellem Funder og Pårup.

Den jyske højderyg danner også vandskel mellem øst og vestvendte åløb i Jylland og blev derfor også en naturlig korridor for nord-syd gående færdsel allerede i oldtiden – den rute vi i dag kalder for Hærvejen. Færdslen på de flade vestvendte hedeflader var nogenlunde uproblematisk, selvom opkørte spor og sandflugt kunne skabe udfordringer og kun passage af vådområder og vandløb var naturlige hindringer. Helt anderledes var det i det kuperede tidligere isdækkede landskab. Her måtte færdslen finde naturlige spor gennem skrænter, over åløb og rundt om vådområder. De virkelige udfordringer kom i dalsiderne, hvor færdsel blev koncenterret og henvist til smalle naturlige sænkninger i tilstødende smeltevandskløfter med stort fald - og hvor nedenfor liggende vandløb kun kunne passeres på bestemte lavvandede steder med største forsigtighed.

Hulvejene ved Harbovad er, til trods for sin ret begrænsede fremtoning, på mange måder en fantastisk virtuel ”tidsmaskine”. Her står du ved vejspor som både Tollundmanden og Ellingepigen sikkert har færdes ad og et sted som, inden moderne motorveje og højbroer, også skabte udfordringer for middelalderens mange transporter og studedrifter langs hærvejskorridoren øst om Bølling Sø.

Hulvejssporene ved Harbovad ses tydeligst ud for informationstavlen vest for den sydgående skovvej ”Slippen”. Her skærer adskillige vejspor sig dybt ned i skræntens undergrund og det må formodes af nutidens skovvej overlejrer en del tilsvarende vejspor. Når vi kommer op på det flade landskab syd for skrænten, fortsætter vejsporene mod syd på det skovklædte plateau forbi Blaksdal høj mod Christianshede. Tilsvarende fortsætter vejsporene mod nord nedenfor skrænten, hvor der flere steder kan ses opkørte hulvejsspor i skovbunden med kurs mod overgangsstedet markeret af tre lave gravhøje. På den anden side af åen ligger en naturlig sidedal i skrænten mod Skærskovshede, hvor færdsel fortsatte, men her er vejsporene kun fragmentarisk bevaret grundet opdyrkning og plantering i nyere tid. Se kortet nedenfor.

Et besøg ved Harbovad bør kombineres med en frisk tur ad den nu nedlagte jernbane ”Den Skæve Bane”, som ligger lige øst for Harbovad. Her har Silkeborg Kommune også etableret en shelterplads (se infotavle PDF). Her går også den afmærkede vandresti "Hærvejsruten", som mod nord fortsætter øst om Bølling Sø. Mindestedet for henrettelsen af digterpræsten Kaj Munk under 2. Verdenskrig ved Hørbylunde Bakker er et andet godt udflugtssted, hvorfra en afmærket sti leder frem til en fantastisk udsigt over Funder Ådal og Bølling Sø.
Vil du se flere hulvejsspor i området, kan du fortsætte til Skeldal på østsiden af Bølling Sø eller Stendal Plantage nær Karup.