Mangehøje

Mangehøje

3006-1 | Neolithic Age | Burial mound Burial mound | 8 views | Guide

Description

Mangehøje ved Grindsted

De 10 gravhøje "Mangehøje" i Ågeslund Plantage nord for Grindsted udgør en sjælden smuk højgruppe fra bondestenalderens såkaldte Enkeltgravskultur (2.800 - 2.400 f.Kr.). Da højene blev opført for omkring 4.500 år siden, var det midt- og vestjyske landskab langt mere åbent med udstrakte heder og løvskove. Nutidens menneskeskabte plantager på de magre jorder og bebyggelsens fremmarch har ændret billedet totalt og de lyngklædte høje ligger nu på et græsbevokset friareal omkranset af en opvokset, privatejet nåletræsplantage.

”Mangehøje”-gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent flot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen af bondestenalderen.
”Mangehøje”-gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent flot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen af bondestenalderen.

Mangehøje-gravhøjene er aldrig blevet undersøgt arkæologisk. Der kendes ikke til fund fra højene, men sænkninger i højtoppen af flere høje viser, at nogle af højene har været udsat for plyndring. Højgruppen blev fredet gennem en frivillig overenskomst mellem Nationalmuseet og ejeren allerede i 1896 - 7 år efter grundlæggelsen af Grindsted Plantage.

Start af den afmærkede sti fra sydenden af P.-pladsen ind til Mangehøje.
Start af den afmærkede sti fra sydenden af P.-pladsen ind til Mangehøje.

Som følge af fredningen blev der opsat fredningssten i bornholmsk granit med indhugget kongekrone og "FM" for fredet mindesmærke på alle højene. Efter Naturfredningsloven i 1937, hvor alle synlige gravhøje blev omfattet af fredningsloven, ophørte denne praksis. Heraf følger, at der ikke behøver at være en fredningssten på et fortidsminde, for at det er omfattet af beskyttelsen. Læs mere om fredningsloven HER.

Stende ved afslutning af stien fra P.pladsen.
Stende ved afslutning af stien fra P.pladsen.

Gravhøjene ved Mangehøje er kun et lille udsnit at de tusindvis af relativt lave gravhøje som enkeltgravskulturen rejste. De lå ofte i klynger og på række med op til flere hundrede høje og i det midtjyske område også ofte langs datidens færdselsruter - det som senere blev til Hærvejs-strøget.

Den nordligste og største af Mangehøjene set fra syd.
Den nordligste og største af Mangehøjene set fra syd.

Enkeltgravskulturens gravhøje varierer fra ganske små ½-1 m. høje gravhøje til høje af 2-3 m. højde og omkring 15 m. i diameter.

Alle højene er markeret med fredningssten i bornholms granit.
Alle højene er markeret med fredningssten i bornholms granit.

I de store høje findes som regel flere begravelser og byggefaser. Begravelserne blev anlagt ovenpå hinanden og ved en ny begravelse blev højen som regel udviddet. Traditionelt findes den ældste, såkaldte "bundgrav" nederst i højen. Graven er som regel nedgravet i undergrunden og herover rejstes en mindre jordhøj. Ovenpå denne anlagdes endnu en grav "Undergraven" og højen blev udviddet og til slut kan der i toppen ligge en "Overgrav".

Gravhøjene ved Mangehøje er en smuk samlet gruppe.
Gravhøjene ved Mangehøje er en smuk samlet gruppe.

Det er udviklingen i de medgivne gravgaver: Især stridsøkser fremstillet i forskellige bjergarter og enkeltgravskulturens bægerformede, generelt sparsomt ornamenterede keramik samt formen af ravperlesmykkerne, som daterer gravhøjene og begravelserne.

Gravhøjen har fået en ny beboer - ræven er flyttet ind.
Gravhøjen har fået en ny beboer - ræven er flyttet ind.

De tre gravhøje mod nordøst set fra syd.
De tre gravhøje mod nordøst set fra syd.

Panorama over Mangehøje - her set fra nord.
Panorama over Mangehøje - her set fra nord.

Panorama over Mangehøje - her set fra vest.
Panorama over Mangehøje - her set fra vest.

Panorama over Mangehøje - her set fra øst.
Panorama over Mangehøje - her set fra øst.

Panorama over Mangehøje - her set fra øst.
Panorama over Mangehøje - her set fra øst.

Access

  • Højgruppen "Mangehøje" ligger lige øst for landevej 28: Grindsted - Sønder Omme, kun ca. 2 km. nord for Grindsted.
  • Adgang sker fra den store P.-plads i vejens vestside.
  • Følg hegnet langs P-pladsens vestside mod syd til den afmærkede sti ind til højgruppen.

Faciliteter

  • Informationsskilt på hegnet ved parkeringsplads.
  • Afstand til fortidsminde: 50 m.

Særlige forhold

  • Vis hensyn til evt. græssende dyr på området: luk led og hegn.
  • Hunde har ingen adgang hvis der er dyr på området - ellers skal de føres i snor.
  • Pas på brandfaren i tørre perioder.
  • Fra østsiden af landevejen ud for den sydlige ende af parkeringspladsen fører en grusvej mod øst til naturstien på den gamle Grindsted - Sønder Omme jernbane.

Directions

Google Maps

Aerial Photo

Orthophoto © Agency for Data Supply

Remember when visiting

  • Keep dogs on a leash — avoid contact with grazing animals
  • Avoid wear damage and always follow signage
  • Never dig at or near ancient monuments
  • Be aware of fire hazards — never use open flames
  • Contact the supervisory authority in case of damage or problems

Administration

Ownership
Privately owned
Created
2021
Last edited
09-2022
Care, signage and 100m zone
Billund Municipality
Protection no.
3006-1
Site no.
190602-21

Find the monument with GPS

GPS:
Longitude: 8.921784
Latitude: 55.776802
UTM system:
E 495092 N 6181224

Vidste du...

Danefæloven betyder, at alle fund af guld, sølv og sjældne oldsager fra før 1536 tilhører staten, men finderen får en dusør.

Fredning & Lovgivning